Diæt og cravings

Jep, man craver ret mange (underlige) ting, når man er på diæt. Jeg vil faktisk bare sindssygt gerne kunne spise alt det frugt og brød, jeg har lyst til, men en is eller noget bland-selv slik ville da heller ikke være dårligt 😉 Jeg forsøger at stille den søde tand med noget lækkert the, og derfor har jeg siden diætstart købt otte forskellige Pukka the + to store og fire små Kusmi the. Det er ikke ligefrem billige sager, men det gør det hele lidt mere tåleligt. Jeg har faktisk ikke været vildt begejstret for nogle af Pukkas varianter. De smager da fint, men jeg bliver ikke afhængig. Jeg har nu heller aldrig været the-typen – det er jo for pokker bare varmt vand?!? – men Kusmi laver altså godt nok nogle lækre varianter 😃 Jeg har en stor Xoted, som er ok, men jeg valgte den pga. dens udrensende ingredienser. Så har jeg en grøn the med jordbær, som er helt fantastisk, og nu har jeg altså så lige købt fire grønne the mere 😉 En med mandel (jeg elsker mandler og craver marcipan), en med spearmint, Euphoria med appelsin og chokolade og Boost med kanel, ingefær og chokolade. Sidder med Boost nu, og det er en vinder. Duften er ret meget à la chai the og det samme er smagen. Perfekt til både at give et boost og stille mine cravings oven på dagens anden træning 🙂

20130822-185009.jpg

Udgivet i Diæt | Skriv en kommentar

Ud og spise på diæt

Hvis i sidder og håber på en guide med forskellige diætvenlige spisesteder, så bliver i slemt skuffede om lidt. Jeg er godt nok med familien ude og spise, men mens de andre forspiser sig i stegt flæsk og persillesovs, sidder jeg slukøret i duften og knasen af stegt flæsk med min fedtfattigt oksekød, brune ris og broccoli 😦 Åh, hvor jeg glæder mig til at være på den anden side af den her diæt! Har efterhånden en alen lang liste med cravings, og den er netop blevet en ret længere.. I morgen er der præcis tre uger til konkurrencen, og den får fuld gas indtil da. Jeg behøver hverken at vinde eller blive udtaget til DM, men jeg vil helst heller ikke ende på sidstepladsen, så derfor går jeg på restaurant med tupperwarebøtten 🙂

20130816-195434.jpg

Udgivet i Aftensmad, Diæt | Skriv en kommentar

Billedblog

Hele ugen har været tæt pakket med arbejde, træning, personalefest, og nu er jeg på vej til København, hvor jeg skal være indtil på mandag. Selvom jeg ikke er så aktiv på bloggen, husker jeg at tage en masse billeder, så i kan tage et kig på min instagramprofil (@malouwesthmark), hvis i mangler lidt inspiration/motivation 🙂 Her er lidt billeder fra de sidste dage

20130816-091101.jpg
Hakket oksekød, brune ris og bønner med en lille smule moste tomater fra Urtekram (kan klart anbefales som ketchup! Det indeholder kun 35 kcal pr. 100g og hvis man vi have det lidt spicy, kan man blende det med en rød chili :-p ).

20130816-091349.jpg
Omelet med kyllingetern og grønne bønner.

20130816-091443.jpg
Solid morgenmad – havregrød med blåbær, banan, scrambled æggehvider og fedtreduceret kakao fra Urtekram 😉

Udgivet i Aftensmad, Diæt, Frokost, Kost, Morgenmad | Skriv en kommentar

Klar til mandag

Jeg er lige blevet færdig med at forberede mad til halvdelen af i morgen. Den grønne bøtte er min morgenmad, som består af havregrød med banan, blåbær og æggehvider. Frokosten i den hvide bøtte består af omelet med kylling, grønne bønner og lidt mandler til dessert. Derudover har jeg gjort to shakere med bcaa klar, så nu kan mandagen bare komme an 😉 Jeg overvejer at flytte lidt om på måltiderne i morgen, så jeg får min aftensnack (skyr med mandler) til morgenmad og bruger havregrøden som en ekstra frokost. Jeg skal nemlig på arbejde fra 6-14 og derefter står den på vejledermøde og så direkte til træning. Er derfor lidt nervøs for, hvor sulten jeg bliver i morgen, og jeg dur bare ikke til træning på sulten mave..

20130811-211747.jpg

Jeg vejede forresten lige min havregrød, da jeg hældte den over i bøtten – 485g vejer den 😮 Ikke mærkeligt jeg er mæt efter den omgang 😉

Udgivet i Diæt, Frokost, Kost, Morgenmad | Skriv en kommentar

Very low carb proteinpandekager

Jeg følger ikke nogen bestemt madplan, men bruger madlog til at holde øje med kalorier, protein, fedt og kulhydrater. Som regel er mine dage ret ens madmæssigt, men jeg veksler selvfølgelig mellem oksekød, svinekød, fjerkræ og fisk, og så varierer jeg mit kulhydratindtag, så jeg de fleste dage får 30 g havregryn, men sommetider får jeg i stedet lidt frugt (som jeg har svært ved at undvære). Jeg forsøger at holde mit kulhydratindtag på et minimum, men samtidig forsøger jeg også at skære lidt ned på de magre mejeri-produkter, da det måske kan hjælpe mig af med noget væske i benene. Problemet er bare, at jeg når både holder kulhydrater, skyr og hytteost på et minimum, så får jeg faktisk ikke alle de kalorier, jeg burde få, da jeg har svært ved at spise kød nok. Da jeg i morges skulle sende en mail til min træner med dagens “kostplan”, blev jeg lidt irriteret på mig selv over, at jeg ikke kunne finde på retter, som kunne give mig flere kalorier, masser af protein og fedt og få kulhydrater, så jeg bestemte mig for at gå i køkkenet og eksperi-mentere. Det blev til en omgang very low carb proteinpandekager, som faktisk er lavet efter en pandekageopskrift i Frøken Jensens Kogebog 🙂 Jeg reducerede selvfølgelig i mængden, så jeg ikke lavede en portion til fire personer, og så erstattede jeg ellers hvede-mel med affedtet mandelmel og proteinpulver, sukker med sukrin og mælk med mandel-mælk. Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet, så det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem 🙂 Hele opskriften ligger her.

Very low carb proteinpandekager

Udgivet i Dessert, Diæt, Low carb, Morgenmad, Snacks | Skriv en kommentar

Hurtig aftensmad

Hvis aftensmaden skal gå stærkt, og man ikke lige har tid til at stå i køkkenet og passe maden, så kan man fx købe en bakke grofthakket fiskefars og lave en omgang fiskefrikadeller. Mine er tørstegte, og hvis jeg bruger den store pande, så kan jeg stege al farsen på én gang – win 😉 Jeg steger dem ved middelvarme til de er færdige – der stod vist 5 min. på hver siden på pakken, men mine i hvert fald længere 🙂

20130807-173725.jpg

Udgivet i Aftensmad, Diæt, Kost | Skriv en kommentar

Lunch

Man kan lave så mange fancy proteinretter, men min favorit er altså noget så simpelt som en omelet og en hel pakke kalkunbacon :p Udover at det smager godt, så er det også lyn hurtigt at piske nogle æg sammen med lidt vand og smide det på panden, mens baconen steger i mikroovnen. Jeg har brugt tre hele æg til min omelet – jeps, du læste rigtigt HELE æg, for det er nemlig i blommen, de fleste proteiner gemmer sig. Æggeblommer indeholder 16 g protein pr. 100 g, mens æggehviderne “kun” indeholder 11 g protein pr. 100 g. Til gengæld indeholder æggeblommerne også 3,6 g kulhydrater og 27 g fedt, hvor æggehviderne kun indeholder hhv. 0,7 og 0,2 g kulhydrater og fedt. Derfor er der også en væsentlig forskel i kalorieindholdet mellem de to. MEN.. Det et altså vigtigt at få en masse fedt, så det er en dum idé at vælge blommen fra, for at spare på kalorierne. Der-udover viser flere nye undersøgelser, at man ikke bør være nervøs for at spise for mange æg ift. kolesterol osv., så spise bare løs 🙂 min omelet af 170 g hele æg indeholder 241 kcal, 21 g protein, 1,4 g kulhydrater og 17 g fedt, hvilket gør det til en perfekt diætspise: lav på kulhydrater, som kroppen sagtens kan undvære, og rig på proteiner og fedt, som er vigtigt for kroppen.

20130807-122700.jpg
Nåede at spise halvdelen af baconen inden jeg fik taget billedet, men der var altså en hel pakke til at starte med 😉

Udgivet i Diæt, Frokost, Kost | Skriv en kommentar

Jeg tager mig sammen nu!

… og det gælder ikke bare træning og kost, men også blogindlæg. Jeg skylder vist en stor tak til dem, som stadig kigger ind på bloggen, selvom jeg er elendig til at få skrevet nogle indlæg, så tak 🙂 Der er præcis en måned til at jeg skal stå på scenen i dag, og nerverne er begyndt at sætte ind. Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 15 atleter i min højde-klasse, hvilket er maksimummet for, hvor mange der må være på scenen. Hvis der er mere end 15 atleter i en klasse, skal der laves en forbedømmelse, hvor de 15 bedste bliver valgt ud til at fortsætte. Det betyder altså, at man slet ikke er sikker på at komme på scenen, hvis der er mere end 15 tilmeldte i den klasse, man stiller op i :/ Mit overskud og min lyst til at gennemføre har nærmest været ikke-eksisterende det sidste stykke tid, fordi jeg har haft så meget om ørerne. Konkurrencen har i den forbindelse været min sidsteprioritet, da mit speciale og min kandidateksamen er vigtigere for mig. Det er gået udover både træningen og kosten, og jeg har ofte valgt hurtige løsninger som fx havre-gryn, frugt, rugbrød osv., og derfor har jeg fået for få proteiner og for mange kulhydrater. Det er på ingen måder optimalt, og resultatet er også, at jeg ikke ser de store fremskridt. Nu hvor specialet er afleveret, har jeg mere overskud til at tage mig selv i nakken, men guderne skal vide, at jeg er træt af at være på diæt 😦 Når det er sagt, så er jeg jo stadig et konkurrencemenneske, og selvom jeg slet ikke har ambitioner om at vinde, så vil jeg da frygtelig gerne på scenen, og jeg vil helst ikke bliver nummer chok.. Derfor håber jeg på, at der ikke ryger flere atleter ind i min klasse, og så håber jeg på, at jeg ikke halter helt bagefter de andre. Desværre ved jeg jo godt, at mine læg/ankler kommer til at trække mig ned, men lymfødemen kan jeg ikke gøre noget ved, så jeg må bare krydse fingre for, at den ikke får mig helt ned på en sidsteplads.
I dag skal der trænes ben, og hvis der er et sted, hvor jeg trods alt kan se fremskridt, så er det på benene 🙂 Jeg har fokuseret meget på dem den sidste måneds tid, og det har givet resultater. Jeg har fået et nyt træningsprogram, hvor jeg har færre gentagelser og tungere vægte, og trods diæten går det glimrende med styrken, og mine muskler reagerer positivt på den tungere vægt. Faktisk har jeg formået igen at sætte ny pr i squat, og jeg kan nu tage 5 reps à 65 kg helt selv 😀 Det giver blod på tanden sammen med alle de søde og op-muntrende ord, jeg får fra familie og venner, så jeg lover at tage mig 110 % sammen den sidste måned, så jeg kan smide de sidste kilo og blive helt klar til d. 7 september 🙂

diet_girl

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Blogproblemer

Jeg er endelig ved at være færdig med specialet – jep, det skal printes i morgen 😀 – og derfor får jeg igen tid til at blogge, men nu kan jeg ikke komme ind på min egen blog længere?!? Jeg kan stadig blogge fra mobilen, men det ville altså være at foretrække, hvis jeg også kunne bruge computeren. Hvis nogen af jer ved, hvad man skal gøre, når wordpress siger, at man ikke har en blog, når man logger ind, så skriv endelig 🙂

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Velkommen til verdens kedeligste blog..

Jeg er håbløs til det her bloggeri for tiden, men der er altså lysere tider på vej 😉 Specialet er gået ind i den afsluttende fase, så i dag er sidste dag med analysearbejdet, og så står den ellers på korrekturlæsning, retning, konklusion, indledning, diskussion og resumé fra i morgen og til fredag i næste uge, hvor sidste punktum skal være sat – åh, hvor jeg glæder mig! Som bevis for at jeg stadig er i live, får i lige et billede af formen i dag. Billedet øverst til venstre er af mine skuldre, som har fået blå mærker efter gårsdagens pr i squat: 2 sæt á 5 reps med 60 kg, og det var ass to grass – yay, jeg er stolt 😀

20130710-130502.jpg

Lige nu nyder jeg en kort frokostpause, hvor jeg får en ægge-kyllingesalat lavet af hakkede æggehvider (altså jeg har kogt hele æg, fjernet blommen og hakket hviderne 😉 ), kyllingekød i tern, hakkede gulerødder og agurk og en dressing af skyr med lidt sennep, karry, gurkemeje og sukrin :p Det er en kæmpe portion, men den indeholder kun ca. 269 kcal, og så er den spækket med proteiner: 63% protein, 25% kulhydrat og 12% fedt 🙂

20130710-132745.jpg

Udgivet i Diæt, Frokost, Kost | Skriv en kommentar